|
Metatroni |
|
Hjælp til selvhjælp — når livet gør ondt |

|
Misbrug er, når vi gør noget andet end det vi har behov for.
Lyst og behov er ikke det samme, og dette kan illustreres bedst på denne måde:
”Alkoholikeren er tørstig og har lyst til en øl, men det han i virkeligheden har brug for er vand.”
|
|
Hvad er misbrug |
|
Sund afhængighed: Fra vores undfangelse og indtil vi dør, er vi mennesker afhængige. Vi er afhængige af at få dækket vores behov for bl.a. vand, mad, varme, omsorg og menneskelig kontakt (relationer). Vi mener, at vores evne til at få dækket vores behov resten af livet afgøres i den kontakt, vi som spæde har med primærpersonen (normalt mor). Hvis primærpersonen evner at være en tilstrækkelig god ”mor”, der bl.a. er i stand til at rumme barnets glæde, sorg, vrede, afvisninger og frustrationer på en konstruktiv måde, magter barnet senere i livet at for at få sine behov dækket på en hensigtsmæssig måde.
Dette betragtes som sund afhængighed.
Usund afhængighed: Hvis der er forstyrrelser i barnets møde i den første relation (med primærpersonen) opstår der en usikkerhed og forvirring, som bevirker at barnet senere i livet har svært ved at knytte tætte kontakter og bevare sine relationer. Dette gør det vanskeligt for vedkommende at få dækket sine behov på en naturlig måde og der skabes en uhensigtsmæssig tilknytning til andre personer (forholdsafhængighed) og/eller materielle ting, alkohol, hash, heroin, medicin m.v. (stoffer) mm.
Dette betragtes som usund afhængighed. |


