Metatroni

Hjælp til selvhjælp — når livet gør ondt

Senfølger af incest/seksuelle overgreb

Ved seksuelle overgreb får barnet/den unge forrådt sin uskyld og får frarøvet et barns sunde udvikling. Barnet/den unge må forvise alle følelser og kontakten med egen krop og kommer til at føle sig forkert, anderledes, skyldig og isoleret.

Følelsen af at være anderledes og udenfor dominerer også i voksenlivet. Den misbrugte mister på et tidligt tidspunkt den grundlæggende tillid til verden og til voksne. Den tillid (grundlagt i barndommen), som er normal og vital i et menneskes udvikling, bliver forvredet til en dyb mistro til verden. Skyld, skam og angst bliver tilbagevendende følelser hos den voksne.

I mødet
med voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb som børn bliver man klar over, hvordan den voksnes følelsesmæssige reaktioner, meningstilskrivninger og forståelser er præget af de måder der var særegne for barnet. En af de meningstilskrivninger man ofte støder på hos misbrugte børn er: ”Jeg skammer mig, fordi det er min skyld” og ”når far gør noget forkert, ækelt ved mig, er det fordi jeg er et forkert og ækelt barn” Samtidig ser den voksne på sine oplevelser dengang med voksne øjne. Han/hun bliver på den måde en meget streng dommer over for sig selv: ”Jeg kunne jo bare have sagt det, stoppet det” eller hos den voksne mand: ”Der må have været noget homoseksuelt ved mig, når manden misbrugte mig”. Barnets og senere den voksne forståelse er således at barnet selv var årsagen til overgrebet. Den voksne har ”glemt”, at barnet ikke havde forudsætninger for at fatte det der skete, at barnet reelt var hjælpeløst og ikke kunne unddrage sig det der blev gjort ved det.

For den voksne bliver livet en kamp, hvor tvivl, usikkerhed, angst og mistro har overtaget indeni, mens det at have styr på alt bliver centralt udenpå. Denne dobbelthed er pinagtig
og fører til et ubønhørligt krav om at være perfekt (god nok).

Der er ofte problemer med:

· Vrede

· Koncentration

· Forholdet til egen krop

· Forholdet til det andet køn

· Seksualitet og kærlighed

· Forhold til mad/søvn

· At holde fast - være vedholdende

· At begå sig socialt med andre

· At sætte egne grænser og mærke andres

· At vide hvad der er normalt og unormalt

Oplevelsen af at: ”der er ikke noget godt her i livet til mig” er almindelig. Men det kan vendes – så livet får en mening.

 

Marion Lundquist

Søndermarksvej 11, 2 th.

4200 Slagelse

 

Tlf: 50 93 03 57         

E-mail: Marion.lundquist@metatroni.dk

 

 

I Jylland har jeg samarbejde med:

 

Psykoterapeut og misbrugsbehandler

Lars Thisted, Axel Sørensens vej 21, 8700 Horsens

Tlf. 6179 8353.          

E-mail: ml-thisted@mail.dk

 

Incest og seksuelle overgreb