Metatroni

Hjælp til selvhjælp — når livet gør ondt

Ung kvinde på 33 år.

Jeg er en kvinde på 33 år, som har været MEGET glad for at gå i terapi hos Marion. Jeg har gået hos hende i et års tid og holder nu en pause, fordi jeg er blevet mor og i det hele taget bare har brug for pause i forhold til terapi. Det kan nemlig være rigtig godt for den nye læring at skulle "klare sig selv" lidt igen, for så at starte senere igen, synes jeg. 

Jeg har haft en meget problematisk opvækst, med en far som begik selvmord, da jeg var 11 år, og i øvrigt var maniodepressiv samt alkoholiker. Der var megen vold i vores hjem, som gik ud over min mor ( som desværre døde sidste år ) og min 5 år ældre bror. Min bror har været narkoman hele sit liv, indtil for 6 år siden, hvor han blev clean, og i øvrigt klarer sig rigtig godt nu.

Alle disse angstprovokerende oplevelser har været med til at forme mig som menneske. Jeg har løbende gået i terapi fra jeg var 18 år gammel. Fra jeg var 31 år har jeg gået hos Marion. Jeg har lidt meget af angst og depression og uden terapi var det gået helt galt for mig, og meget sandsynligt endt i et eller andet form for misbrug.

Mit forløb hos Marion har været hårdt og lærerigt. Men det ER terapi, ellers virker det ikke, tror jeg! En meget lærerig metode har været, hvor jeg skal forsøge at sætte mig ind i de personer, som jeg har problemer til. Det er meget følelsesladet at mærke disse følelser men også meget befriende, for så har jeg forstået og fået indsigt i, HVORFOR, de sagde og gjorde, som de gjorde. Det at græde, få sat ord på mine følelser, frustrationer og magtesløshed er LIVSVIGTIGT for mig. Først der, kan jeg LEVE, have det SJOVT og nyde NUET! Det er jo netop dèt livet handler om - at LEVE! Men hvis man, som jeg har været så grueligt meget lort igennem, er man bare NØDT TIL at gå i terapi. Det hverken KAN eller SKAL man klare alene!

Marion er et meget livsklogt, varm og sødt menneske, som jeg med det samme havde 100% tillid til. Jeg vidste, jeg bare kunne give los for mine følelser og tanker - hun var der, passede på mig, lyttede og støttede mig. Det er alfa & omega i et terapi forløb at føle tillid, og det var ikke svært med Marion:-)

En anden ting, som har betydet meget for mig i forhold til forløbet er, at Marion bor på landet, hvor der er smukt og roligt, hvilket virker positivt på mine følelser og dèt at skulle lukke op for dem.

Marion elsker sit arbejde som terapeut, og det har automatisk smittet af på mig, så er det lettere at blive helbredt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra mine klienter!

Ung kvinde på 32 år.

Jeg har nu gået i psykoterapi hos Marion i ca. 4 mdr. Det er foregået på en institution, hvor jeg startede med at bo i 9 uger, derefter er jeg kommet ambulant og med døgnbehandling.

Hun er absolut den bedste behandler, jeg har haft, og der var slet ingen tvivl om, at det var hende, der skulle være min terapeut, da jeg kom på klinikken. Hun har en helt speciel indgangsvinkel til min sygdom, borderline, og hun er et af de mest rummelige mennesker, jeg har mødt. Jeg er fra starten blevet set som præcis det menneske, jeg er – ikke som borderliner, men menneske. Hun formår at provokere mig på de helt rigtige tidspunkter, nå helt ind til mig på en måde, som jeg ikke troede, var muligt – og uden at løbe skrigende væk – være der for mig med et helt hjerte, være ’stedfortræder’ for mine egne forældre, som ikke kunne give mig den omsorg, som jeg havde brug for som barn. Give mig kærlighed og rum til at være mig.

Da jeg kom på klinikken, havde jeg ikke forladt mit hjem i 1 ½ år. Hun lærte mig langsomt, men sikkert, at følelser ikke er ’farlige’ – at jeg har lov at blive vred, ked af det, skrige som det barn, som aldrig tidligere havde haft lov til disse behov. Det har givet mig enormt meget. At tage fat i mit indre barn, at passe på det – det er en kæmpe proces, som jeg stadig arbejder meget på, og med den bedste hjælp. Hun ser mine ressourcer og den fighter, som jeg er – noget man tit ’glemmer’, når man er syg.

På den tid jeg har gået i terapi hos Marion, har jeg lært så meget om mig selv, mine handlemønstre, kommet så meget længere i det, jeg nu kan – end på de sidste 6 år!

Der er stadig lang vej for mig, også fyldt med huller. Eftersom jeg har været syg hele mit liv, findes der bare ingen mirakelkure – men jeg er på vej, takket være denne terapi.

Jeg ser det som et mirakel, at jeg har mødt Marion – for det menneske hun er, den måde hun laver terapi på, hendes overskud og ikke mindst rummelighed for det enkelte menneske, at jeg bliver mødt lige der, hvor JEG er i livet. Pludselig giver mit liv meget mere mening. Hun har fået mig til at finde min vej ud af mit fængsel!

Jeg vil altid være borderliner – men det skal ikke blive ved med at styre mig.

Det er værd at huske på, når man føler at det hele krakelerer – og her er selvironien den bedste medicin – og det er vi jo rørende enige om ;-)

Marion – du er guld værd for mig. Tak!

Marion har bedt mig skrive lidt om, hvordan jeg har oplevet mit knap 1 år lange terapiforløb hos hende. Det gør jeg meget gerne, idet jeg nu efter et årelangt alkoholmisbrug, bl.a. via terapien, har fundet eller genfundet et nyt og langt sjovere indhold i mit liv.

En del af ”helbredelsesprocessen”, som Marion kalder det, bestod i, at jeg fra gang til gang hjemme skulle udfylde et ”tilbagefaldsforebyggende” materiale. Det var godt for mig. Dels havde jeg noget konkret at foretage mig. Dels blev jeg opmærksom på forhold i mit liv, som betød at jeg drak, men vigtigst blev jeg opmærksom på en række advarselstegn, som meldte sig længe før, jeg satte flasken for munden. Og det er en viden, jeg stadig gør brug af.

Jeg oplever Marion som en terapeut, der på den ene side er provokerende og konfronterende og på den anden side lyttende og omsorgsfuld. Forstået på den måde at jeg flere gange midt i seancen har haft lyst til at løbe min vej, men aldrig er taget hjem uden at ”hænge sammen” og uden at have lyst til at komme igen.